I dag kl. 11 for 100 år siden tav kanonerne på fronterne i 1. Verdenskrig. 4 år med død og lidelser for millioner af mennesker var slut. En krig, som vi i dag på mange måder har svært ved at forstå, for hvad var det lige, krigen drejede sig om? Hvorfor skulle så mange soldater ofre deres liv i mudderet i Nordfrankrig og andre steder rundt om på Jorden? 2. Verdenskrig var en krig mod nazismen, en ond ideologi, som var til at forholde sig til. Men 1. Verdenskrig blev en fuldstændig meningsløs krig, da først den var kommet i gang, ikke var til at stoppe.
1. Verdenskrig er ikke en krig vi beskæftiger os så meget med i Danmark, for os er det fortællinger fra 2. Verdenskrig, der bliver fortalt igen og igen (se bare på DR K). Men Danmark blev ikke uberørt af 1. Verdenskrig, selv om vi var neutrale. Her var også unge mennesker, som oplevede krigens rædsler eller blev indkaldt til bevogtningstjeneste  i Danmark.
I vores familie har vi sådanne skæbner inde på nært hold. Hennis morfar blev som sønderjyde i det dengang tyske Nordslesvig indkaldt som soldat i 1914 og døde i Nordfrankrig blot nogle få måneder senere. Min farfar blev indkaldt til sikringsstyrken, som led i forsvaret af København, hvilket næsten var den helt modsatte oplevelse. Han var bondedrengen, som kom til Kongens København, og fik sig en oplevelse for livet.

Hele historien om disse to unge mennesker og to andre familiemedlemmer kommer senere på min blog under titlen. “Med familien i krig”. Jeg regner med at det bliver en gang i december.