By Peter Lehrmann
Posted: Updated:
0 Comments

I disse dage for 55 år siden var jeg på vej hjem fra min traditionelle juleferie hos min mormor og min moster i Hårby på Fyn. Det var min moster, der i hendes lille Folkevogn kørte mig til toget i Odense. Og som sædvanlig, når vi stod i forhallen og ventede på toget, spurgte hun, om hun ikke skulle købe et Anders And-blad til mig, for så havde jeg noget at læse i på turen hjem til Varde. Da vi stod foran kiosken, og skulle til at købe bladet, røg det ud af mig. “Jeg vil nu hellere ha’ et Vi Unge-blad”. Hun smilede til mig og svarede: “Nåh, du er nok ved at blive en rigtig teenager”, og købte så mit første Vi Unge. Og jo, jeg ikke bare var ved at være teenager – jeg var teenager. Jeg var nemlig lige fyldt 15.

 

På turen hjem fik jeg læst hele bladet – jeg følte mig rigtig som en teenager med mit Vi Unge-blad og ikke et barn med et Anders And-blad. Jeg blev måske nok lidt skuffet over indholdet – der var meget om mode for unge piger, film og ting, der ikke interesserede mig så meget. Det der interesserede mig mest, var helt afgjort, hvad der stod om det, der kom til at fylde så meget i mit ungdomsliv – nemlig den nye musik fra England med The Beatles og Rolling Stones som bannerførere. Og midt i bladet lå netop en stor plakat med – The Rolling Stones.


Da jeg kom hjem, kom plakaten straks op at hænge på mit værelse. Men det viste sig hurtigt, at det mere var plakatens bagside, jeg fandt interessant. Og hvad kunne så slå et stort farvefoto af The Rolling Stones?
Det her!

8 sort/hvide billeder af de på det tidspunkt mest populære danske pigtrådsgrupper – (det var lige før Peter Belli & Les Rivals,  The Defenders og Sir Henry for alvor slog igennem). Men ikke bare var der billeder af grupperne, men Jørgen Mylius havde også ved hvert foto skrevet en kort biografi om den enkelte gruppe. Nu kunne jeg virkelig få noget at vide om de musikere, jeg stort set hver eftermiddag lyttede til, når musikken i Efter Skoletid strømmede ud fra radioen. Dermed blev grunden også lagt til min noget leksikale interesse for pigtrådsmusikken. Jeg begyndte i hvert fald at lave mit eget lille pigtrådsleksikon i en A5 mappe. Klippede billeder ud fra diverse magasiner og fik skrevet teksten på en gammel skrivemaskine, som jeg havde fået i julegave nogle år forinden. Nogle få reminiscenser fra leksikonet har på forunderlig vis overlevet tidens tand.

Hvis man prøver at sammenligne plakatens for-og bagside, ses det tydeligt, at der skete ting og sager i England, som endnu ikke havde sat sig nogen rigtige spor i Danmark. Medlemmerne i The Rolling Stones er fotograferet i deres hverdagstøj – casual vil man nok sige i dag, tøj som de ofte også havde på, når de gav koncerter. De danske grupper derimod var på det nærmeste uniformerede – alle i sorte jakkesæt på nær The Lions, der dog var ens klædte med sorte nappaveste (de fik da også senere tilnavnet “Danmarks Rolling Stones”). Og så selvfølgelig The Beefeaters, som var gået helt til yderlighederne i en form for gimmick og optrådte i kjole og hvidt.
Tryk på billederne og se større billeder af grupperne og Mylius’ tekst på Flickr:

Der var dog lidt mere pigtrådsrelateret stof i mit første Vi Unge. Jeg tror, det var første gang jeg så et billede af den gruppe, som skulle blive min absolut favoritgruppe – The Defenders.

Related Posts

For mange i min...

De danske...

Pladeforretninger landet...