GUITARER

Hvilke instrumenter de første Defenders spillede på, ved jeg ikke. Men da de spillede i Dansehallen i Kødbyen, kan vi på dette foto se, at de alle spillede på røde Fenderguitarer. Det vil sige, at Defenders hurtigt i deres karriere fik instrumenter i den absolutte topklasse. Jens og Peder spiller på en Fender Stratocaster, guitaren der op gennem 60’erne bliver indbegrebet af en rockguitar. Den blev for alvor kendt i Europa da Hank Marwin, som spillede leadguitar i The Shadows, begyndte at bruge den.

The Defenders i kødbyen 1962. Fra venstre Hans Klitgaard; Jens Dahl; Peter Jelsbak; Ken Gudmann og Flemming Sørensen

Da Flemming på et tidspunkt både skal synge og spille rytmeguitar,falder hans valg på en Höfner Verithin. Dette mærke er tysk og blev for alvor kendt, da Paul McCartney fra The Beatles valgte en Höfner violinbas, da de i deres start spillede i Hamburg. Höfner guitarerne hører egentlig ikke hjemme i 1. division, men er et naturligt valg for de mange amatørpigtrådsgrupper, der nu dukker op over hele landet. Höfner er billig sammenlignet med Fender-guitaren, men er alligevel noget bedre end de deciderede billigmærker som f ex Kent og Teisco. Hvorfor Flemming vælger den halvakustiske Höfner Verithin og ikke en Fender Stratocaster, kan der kun gættes på, men Höfner-guitaren er let og tyndt (very thin) og har en meget karakteristisk sprød klang, velegnet som rytmeguitar. Guitaren gik ud af produktionen i 70’erne, men Höfnerfabrikken i …. genoptog for år tilbage på ny produktionen af Höfner Verithin, som nu bruges af især jazzguitarister.

Høfner Verithin

Flemming havde dog måske haft en anden Høfner før Verithinen – på coveret af Defenders første single, står han med en Høfner, som jeg umiddelbart tror er en Høfner 470, men jeg er ikke helt sikker. Flemming slutter karrieren i Defenders med at spille på en Rickenbacker.

Rudolph vælger Fender Precision-bassen som sit foretrukne instrument, men på et tidspunkt i 65 går han og de to andre over til de halvakustiske Epiphone. Rudolph laver i 1966 sin helt egen basguitar, som han bruger en tid bl.a. i filmen “Jeg er sgu’ min egen”.

Rudolph med sin hjemmebyggede bas. Her fra filmen “Jeg er sgu min Egen”.

 

Jens spiller også på en Gibson 330 og til sidst den nu legendariske Gibson Les Paul, der med sine kraftige og mere mørke lyd ændrer lydbilledet for Defenders. Første gang man på plade kan høre hans Gibson er på Treat Her Right singlen, hvor den er med til at give melodien kraft og saft. Senere under indspilningerne af de danske numre, er det helt tydeligt, at det Gibson-guitarens tørre og “træagtige” lyd, man hører.

Jeg vil tro, at Jens har fået inspiration til at prøve en Les Paul kan være fra Eric Clapton, da han spillede med John Mayalls Bluesbreakers. I øvrigt havde Clapton også lige skiftet guitar nemlig fra en Fender Telecaster, som kan høres på plader fra hans tid hos The Yardbirds. Clapton havde set Freddie King stå med en Les Paul på coveret til et album, og da lyden på pladen tiltalte Clapton, måtte han også have sådan en.

Da Rudolph i 1967 overtager rollen som singleguitarist, er det et naturligt valgt for ham, at spille på en Les Paul.

 

Forstærkerne

Tekst kommer snart

Vox

 

 

 

 

 

 

 

Se flere billeder her.

Fender

Max

Holler

 

 

 

 

 

 

Dynacord